Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Nørklerne

Nørklerne

Nørklerne starter op igen tirsdag d. 24. august kl. 10.00.

Tirsdage i lige uger kl. 10.00-12.00 i Antvorskov kirke

Børn helt ned til to år testes flere gange ugentligt under Corona epidemien. Det er lidt ubehageligt og sker i uvante omgivelser. Forældrene er gode trøstere og støtter for børnene. Men trøstemus og lommevenner er et ”hit”.

  

Der er mange, der producerer trøstemus og lommevenner. Oprindeligt var tanken, at børn på sygehusene og i ambulancer var målgruppen. Men nu uddeles de i testcentrene.

Også Antvorskov kirkes frivillige er med i produktionen af trøstemus og lommevenner. Dorrit Henriksen: ”Det er et hyggeligt arbejde at hækle og strikke disse ting, især når man ved, at de kan trøste børnene, når de bliver testet. Vi har mønstrene og kan også være behjælpelig med garn og hæklenål/strikkepinde.”

Trøstemus til de små kan holdes i en hånd og lommevennen være i en lomme.

Som børnepoder i Testcenter Slagelse er det en hjælp og glæde, at mus og lommevenner er til rådighed. At se et barn selv vælge blandt de unikke udførte små mus. Eller et lidt større barn vælge sig en farvestrålende lommeven er en oplevelse hver gang. Ingen er ens. Det tager tid at vælge den rigtige.

Coronatesten skal foregå frivilligt og uden tvang af både personale og forældre. De børn, der siger nej til at blive testet, får også en trøstemus eller en lommeven. Retten til at kunne sige ”nej” er vigtig.

Jeg kommer ofte til at tænke på Peter Plys, når et barn pakker lommevennen ud af posen og putter den forsigtig i lommen og giver en ”high five” til farvel.

Ella Hilker, Sygeplejerske

Testcenter Slagelse

 

Hvis du vil være med

Så er du altid velkommen til at dukke op i kirken tirsdag i lige uger kl. 10.00. Første gang vil være d. 1. juni. Der vil være kaffe, måske lidt kage og helt sikkert hyggeligt samvær. Vi sørger for der er noget garn og også en hæklenål, men du er også velkommen til at medbringe dit eget. 

Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte kordegn Mie Dehn Poulsen mandag og fredag kl. 9.00-12.00 samt onsdag kl. 15.00-17.00 på tlf.: 58 50 54 80 eller mail mdp@km.dk

 

Hvis du vil læse mere

Er du bliver mere nysgerrig på hvad trøstemus er, så kig forbi hjemmesiden www.troestemus.dk

Er du mere interesseret i lommevenner, så må du en tur på Facebook hvor de har en gruppe der hedder Lommerven region Sjælland og de øvrige regioner